Relationen til KRK
I Kongelunden har vi to forskellige organisationer, der i fællesskab arbejder for at styrke ridesporten lokalt: Kongelundens Rideklub (KRK) og Kongelundens Ridecenter Fond (KRC). Men hvordan er det egentlig, at de to organisationer hænger sammen? Hvem har ansvaret for hvad? Hvordan samarbejder bestyrelserne? Og hvad er fordelen ved denne driftsform?
Ejer eller lejer?
En rideklub med dens faciliteter (baner, klublokaler osv.) holder som regel til på en bestemt adresse. Enten fordi klubben har lejet sig ind på adressen hos en privat udlejer, eller fordi klubben selv ejer grunden, hvor faciliteterne ligger, og dermed er selvejende.
Rideklubber kan som andre idrætsforeninger modtage offentlig støtte i følge Folkeoplysningsloven. Denne lov er indrettet sådan, at idrætsklubber i praksis kan opnå langt større støtte, når klubben lejer sig ind hos en udlejer, end når klubben selv ejer stedet.
Den lejeindtægt, som en privat udlejer får fra en rideklub, bestemmer udlejeren naturligvis selv over. Måske går den til vedligeholdelse og forbedringer af klubbens faciliteter, måske går den til udlejers ferie i Thailand eller måske til noget helt tredje. Lejeindtægten er altså udlejers penge, som udlejer kan bruge til lige præcis det, han/hun har lyst til!
Samtidig er der en risiko for, at udlejeren efter noget tid sælger sin ejendom til en høj pris, og i salget tager de opbyggede værdier med sig. Det betyder ofte, at den ny ejer bliver nødt til at hæve lejen væsentligt for at tjene sin investering ind igen. Og det kan blive dyrt for rideklubben.
Hvis rideklubben selv ejer anlægget, så bestemmer klubben naturligvis over indtægternes brug – til gengæld er det offentlige tilskud så mindre.
I Kongelunden har vi en bedre model
I Kongelunden har vi en fundet en model, som både lader os bestemme over vores indtægter selv, og samtidig giver os et større offentligt tilskud. Det har vi gjort, ved at stifte en fond (også kaldet en “selvejende institution”), som ejer det areal, klubben lejer sig ind på.
På den måde sikrer vi juridisk, at den samlede værdi, der opbygges gennem klubbens lejebetaling og medlemmernes frivillige indsats forbliver på område Samtidig kan klubben få det samme høje offentlige tilskud, som hvis udlejeren var privat. Rideklubben KRK lejer sig således ind hos Fonden KRC, der ejer de faciliteter, klubben bruger. Derudover har Fonden også lejeindtægter fra udlejning af bokse i de stalde, der allerede var på området, da Fonden overtog ejendommen. Formålet med dette er dels at bidrage positivt til den samlede økonomi, og dels at bidrage til liv på området, så der løbende kommer og går mennesker hele dagen, og anlægget ikke ligger øde hen.
Begge bestyrelser drives i øvrigt 100% frivilligt, dvs. at der ikke er nogen, der har økonomisk gevinst af det arbejder, de udfører for de to bestyrelser.
Der er flere fordele ved den fondsejede model
Fordi vi i Kongelunden både har en klub og en fond, har vi også to bestyrelser med hver sit hovedfokus og ansvar: Klubben sørger for undervisning, afvikling af stævner og andre løbende driftsaktiviteter, mens Fonden står for den langsigtede udvikling af faciliteterne.
Når Klubben ønsker forbedrede sportslige faciliteter sker det derfor i en dialog og forhandling med Fonden. Fonden skal nemlig sørge for at sikre de økonomiske rammer og minimere risikoen for fejlinvesteringer.
Fonde er via Erhvervsfondsloven underlagt mere strikse krav til ekstern revision end idrætsforeninger. Samtidig udpeges Fondens bestyrelse på en måde, der er med til at sikre mod kupforsøg og uforudsigelige bestyrelsesændringer, som kan forekomme i idrætsforeninger. Det gør fonden til en mere troværdig og stabil modpart i kunderelationer med f.eks. banker og kreditinstitutter. I klubbens regi ville man f.eks. ikke i 1990 kunne have gennemført det opkøb af naboejendommen og den sammenlægning, som gør at at alle faciliteterne (ridehuse og baner m.m.) i dag er samlet under én ejer – nemlig KRC.
